Toscana!

Så er sommerferieplanerne for 2017 klaret! I år bliver vores feriebolig hele det skønne kloster “Costola” i Ceserana (Lucca, Toscana), sammen med HELE min familie. Altså den hele – mine søskende, deres ægtefæller og børn og vores far/morfar. Hele 14 dage har vi i disse skønne omgivelser. Jeg glæder mig så meget til soskin og ferie og Italiensk rødvin.

Lucca har vi været i en enkelt gang før, men ikke med hele familien. Måske netop derfor glæder jeg mig ekstra meget til ferien. Jeg ved at jeg skal ned til skønne pastaretter, gin på terrassen, kortspil om aftenen, børn i poolen, solskin, flotte bygninger og alt det andet som Italien har at byde på. Og selvfølgelig samvær med mine søskende.

Gin på terrassen i Toscana

Lej et kloster

Vi bliver ca 20 personer i alt. Så jagten gik ind på en egnet feriebolig i Toscana med pool, som kunne rumme os alle. Valget faldt på et helt fantastisk kloster. Klosteret fandt jeg gennem en arbejdskollega og det er booket direkte hos udlejer. Det sparer penge, når der ikke er et bureau ind over, og du kan helt selv planlægge din ferie. Lidt usædvanligt er lejeperioden fra søndag til søndag, men det passer perfekt i resten af rejseplanerne.

Klosteret er beliggende i bjergene i Toscana, men med kort afstand til Lucca, Pisa og Firenze. Der er den smukkeste udsigt, en stor pool til alle børn og barnlige sjæle og gode vandreruter. Der er et hav af små italienske byer i nærheden, fantastiske pizzariaer og markeder med friske grøntsager. Så jeg skal have nogle af mine italienske opskrifter med derned feks den originale opskrift på Spaghetti Carbonara (uden fløde) eller den helt fantastiske fiskeret Saltindbagt fisk fra Livorno

Vi prøver at køre med biltog

Vi drager hjemmefra lørdag ca kl 14.00 og rammer Hamburg ca kl 18.00. I Hamburg har vi reserveret plads på biltoget som afgår kl 21.00. Bilen kommer på toget, vi får vores køjer og kan få en god nats søvn, mens vi rejser. Søndag morgen ankommer vi til Insbruk kl 09.00, spiser morgenmad på toget og kører de sidste kilometer til Lucca. Biltoget er reserveret direkte gennem det Østriske firma ÖBB 
Fordelen ved at tage bilen med er at vi kan have krydderier, kunst, tekstiler og rødvin med hjem. De “ikke-så-køre-glade-børn” kan få en anden oplevelse af at rejse langt og hele den store familie er samlet fra rejsen begynder i Hamburg.

Denne ferie får familien som omdrejningspunkt. Men når vi er sammen i 2 uger, vil der også være rigelig tid til de ting som vi normalt gerne vil bruge vores ferie på. Nemlig oplevelsen ved at finde små listige cafér og restauranter, vandre i naturen, lære de italienske skikke og bare nyde alle de nye indtryk, dufte og roen.

klosteret ligger i bjergene i Toscana

Jeg er i gang med Politikens “Turen går til Toscana, Umbrien & Marche”, for selvom jeg har været der før, er der mange steder og en hel del af historien som hverken jeg eller mine børn kender. Det skal vi altsammen blive meget klogere på de næste par uger.

Hvis du også overvejer en ferie til Italien, kan jeg anbefale at tjekke denne side, med ferieboliger i Italien. Her er italienske sommerhus til alle familiestørrelser og med god plads til flere generationer

Hvis du kender til gode oplevelser, steder vi skal spise, ture vi skal vandre , må du meget gerne sende mig et tip