Jeg elsker rabarber og derfor er det helt oplagt for mig at lave en rabarbersnaps. Ander vil kalde det en rabarberlikør – under alle omstændigheder smager det godt! Rabarber har ikke været moderne i restauranternes menukort i mange år, men oftere og oftere ser jeg at grøntsagen kommer ind i “nynordisk” restauranter. Det skyldes de røde stænglers skønhed og gastronomiske værdi. Og derfor er det oplagt at lave denne søde drik af rabarber:

Det skal du bruge til rabarbersnaps

500 g rabarber skåret i mindre stykker

200 g sukker

Mynteblade/stængler

70 cl ren alkohol/vodka/klar snaps

Flaske eller henkogningsglas

Sådan laver du rabarbersnaps/likør

Rens rabarberne. Lad evt. være med at skære “hælen” af stilkene. De flotte pinke ender har masser af farve, kraft og smag, så nøjes kun med at fjerne de tørre brune kanter.

Læg myntebladene nederst i glasset/flasken. Hæld sukker over og kom til sidst rabarberne i. Hæld den klare snaps over og lad det hele stå et mørkt sted i minimum 6 uger – men gerne i 6 måneder. Efter 6 uger vælger du selv hvornår du sier snapsen. Du kan evt prøvesmage inden du hælder den om. Så er snapsen klar til at trække yderligere en måned – sværere er det ikke 🙂

Rabarbersnaps lavet at rabarber fra haven. Ander kalder det en rabarberlikør - uanset, så smager det godt

Det er nemt at lave rabarbersnaps

Rabarber kan købes i de fleste planteskoler – læs mere her. Hvis din nabo har rabarber i haven er jeg sikker på at du må få lov at hente stilke til din egen rabarbersnaps. Især hvis du lover at komme over med en smagsprøve. Rabarberplanten er nemlig nem at have i haven og bliver ved med at sætte nye stængler helt hen i efteråret.

Hvis du har rabarber til overs kan du lave denne nemme rabarbermarmelade.

Velbekomme!

no92.dk:
recipe image
Opskrift:
Rabarbersnaps eller rabarber likør
Publiseret:
Forberedelsestid:
Tilberedelsestid:
Tid i alt: