Lette, søde og sprøde marengs med fyld er fine til the eller kaffe, men også perfekte til tilbehør til is og frugtsalat – og så er marengs nemme at bage.

Opskrift til ca 15 stk marengs:

4 æggehvider

250 g sukker

1 tsk citronsaft eller eddike

1½ spsk majsstivelse

100 g mørk chokolade (groft hakket)

50 g hasselnøddekerner (groft hakket)

  1. Pisk æggehviderne stive i en helt rens skål med en skefuld sukker og tilsæt citronsaft
  2. Drys resten af sukkeret i skummet, og vend det i med en dejskraber. Pas på du ikke slår luften ud af æggehvidemassen
  3. Drys majsstivelse i – sigt den igennem en si og tilsæt hakket chokolade og nødder
  4. Sæt dejen til kager med to spiseskeer på en bageplade med bagepapir
  5. Bag kagerne sprøde ved 125 gr i 45 min. Lad dem køle af på en bagerist

Vil du undgå at din marengs falder sammen, er der få gode råd du skal følge:

Åben aldrig ovnlågen, når du bager marengs. Den bratte ændring i temperaturen kan få dem til at falde sammen.
Næste gode råd er tiden i ovnen. Hvis du ønsker en fin hvid og sprød marengs, skal du bage ved lav temperatur og i lang tid. Opskriften her skal bages i 45 min