Endnu en dag med fuld damp på kommunikationskedlerne.

Tredje dagen på Kommunikationspilotuddannelse var med fokus på persona, content og værktøjer til hvordan jeg udarbejder en plan der også holder når hverdagen bliver travl og fuld af andre vigtige opgaver. For hvordan holder man styr på strategien og fastholder kursen i en travl hverdag, hvor der typisk er mange andre opgaver der også presser sig på for at blive løst? Det gav Line Rask fra Pressalit sit bud på. Hos dem er hele organisationen involveret i arbejdet fra at komme fra strategi over til en plan og ikke mindst til eksekvering. Og ikke overraskende handler det hele om planlægning.

Kommunikationspilotens univers

Med få konkrete værktøjer bliver det nemmere at navigere i kommunikationsuniverset. Har du feks helt styr på hvem dine kunder er, hvor mange de er, hvorfor de bruger jeres produkt? Hvordan ser jeres 2-4 personas ud? Hvad søger de? Hvordan får vi løst deres udfordringer? Meget af dette kræver data og input fra andre i organisationen eller interessenter, for at du kan lave en optimale kommunikationsplan.

Det redationelle univers

Planlæg dit indhold så det passer med strategien – og gør det i et excel-ark. Så har du dato og tidspunkt for de enkelte indlæg og det gør det nemmere for dig at overdrage opgaverne til en kollega, hvis din hverdag bliver fyldt med andre opgaver som har højere prioritet. På den måde sikrer du at kommuninaktionen ikke bliver for kommunikationens skyld – men får dine kunder og modtagere. Og er det ikke det der meningen med det hele?

Overvejer du at blive klædt bedre på til kommunikationsopgaver, få mere struktur og geniale planlægningsværktøjer? Så tag med på Kommunikationspilotuddannelsen. Du får det hele og læg så dertil et udviddet netværk af marketing- og mediefolk som sidder med de samme udfordinger og opgaver som dig. Du kan læse mere om Kommunikationspilotuddannelse her eller læse mere om indholdet på de første dage i disse to indlæg: Kommunikationspilot (dag 1) og Kommunikationspilot – dag 2

Du er også velkommen til at skrive til mig hvis du har spørgsmål til hvad jeg har lært fra uddannelsen.