Denne opskrift bruger jeg ALTID når vi skal på familieweekend-tur. Hvis du bare ønsker at lave en lille portion til morgenmaden – både til hverdag og i weekenden – så kan du bruge denne opskrift: KOLDHÆVEDE GAFFELBOLLER

Dej til koldhævede skeboller eller brød (88-100 boller / 50 personer)

Det bedste ved at have en stor familie er at vi hvert andet år mødes vi i familien til en stor “fætter-kusinefest”. Vi lejer et hus hvor alle 60 personer kan sove. Vi køber ind til hele weekenden – fredag til søndag – og hver morgen er der nybagte boller. Det er nemt at lave dejen om aftenen, sætte den i køleskab og næste morgen skal køleskabsbollerne bare i ovnen. Voila! Så er der morgenmad til alle.

Opskrift på (koldhævet) køleskabsboller lavet med ske

4 liter lunkent vand
2 pakker gær
1800 gram økologisk hvedemel
2400 gram økologisk grahamsmel
1 kilo økologisk durum mel
25 gram salt

Gæren opløses i lunkent vand og resten af ingredienserne tilsættes. Det hele æltes sammen og står natten over på køl.
Om morgenen formes dejen til boller med to skeer – eller til brød, evt i bageforme. Bollerne og brød bages ved 225 grader (varmluft) og 75 % damp, hvis ovnen har den funktion.

Boller til 50 personer | koldhævede skeboller

 

no92.dk:
recipe image
Opskrift:
Koldhævede skeboller (køleskabsboller)
Publiseret:
Forberedelsestid:
Tilberedelsestid:
Tid i alt: