Jordbær/rabarber bowle til gæsterne – eller troede du også at sommerpunchen var et “no-go” og totalt utrendy? Den er vendt stærkt tilbage. Alle vil drikke punch / bowle til sommerens fester – og hurra for det. For det er nemt, friskt og så pynter det på et hvert havebord. Byd dine gæster på en lækker velkomstdrink. Og så kan du jo altid lave én med og én uden alkohol, så de der skal køre hjem, og så kan få lov at smage.

Ingredienser til jordbær/rabarber bowle – ca. 10 glas:

5 dl. Jordbær/Rabarbersaft (se opskrift her)
1-2 dl. Vodka
2 l Mineralvand

Pynt:

250 g jordbær i skiver
2 citroner i tynde både
Isterninger

Sådan laver du jordbær/rabarber bowle:

Kom citroner, jordbær og isterninger i en stor bowle / skål. Hæld saft, vodka og mineralvand i, og servér straks.
Rabarbersaften kan erstattes af f.eks. hyldeblomstsaft.

no92.dk:
recipe image
Opskrift:
Jordbær/rabarber bowle
Publiseret:
Forberedelsestid:
Tid i alt: