Har du også undret dig over hvad kaffe hedder på italiensk? Jeg har lavet en lille guide til den italienske kaffe – en kaffeordbog:

Italiensk kaffe for begyndere

Caffé: betyder – kaffe! Men i Italien er det en kop espresso. En intenst brygget, lille kop kaffe, som er meget populær i Italien. De fleste italienere kan snildt nå at drikke 4-5 stykker af dem i løbet af dagen. På cafeer og restauranter rundt om i Italien, kan de også gå under navnet “caffé normale” eller helt enkelt “espresso”

Cappucino: I Danmark får du en stor kop kaffe med skummet mællk. På en italiensk cafe får du en espresso med varmt, skummet mælk – lige dele espresso, steamet mælk og mælkeskum. Det er dog sjældent at du får blomster og blade som dekoration.

Caffé latte: Det er næsten det samme som en cappucino, men mælken er ikke skummet så kraftigt. Forvent ikke en stor kop kaffe med en masse mælk. It’s the Italian way…

Caffé americano: Nu nærmer vi os den dansk kop kaffe. Men i Italien får du ikke filterkaffe – overhovedet! Dette er en espresso med varmt vand i – ca. 1-3 dl varmt vand

Caffé lungo: Oversat betyder det en “lang” kaffe. Den kan minde om americano – men der bliver tilsat ekstra vand. Ca. dobbelt så meget vand som til en almindelig espresso.

Latte Macchiato: “Mælk med pletter af espresso” Den kaffe er det omvendte af en caffe latte – nu får du masser af varm mælk i bunden og en lille del espressokaffe i toppen.

Caffé macchiato: En to-lags kaffe som består af espresso i bunden med mælkeskum på toppen.

Caffé corretto: Den korrekte kop kaffe – laves selvfølgelig med alkohol. Typisk er det med grappa, sambuca eller cognac

Caffé shakerato: Den rigtige Italienske iskaffe. Espresso rystet sammen med isterninger og sukker.

Caffé al ginseng: Italiensk kaffe forstår også at fornye sig. Inden for de seneste 10-20 år er det blevet meget populært at drikke denne søde drik af varmet mælk, tilsat karamel og kanel.

Hvad er din yndlingskaffe?

Der findes sikkert flere typer kaffe på de italienske cafér rundt om . Fekst Moka-kaffe, som kan laves i kander af 3, 6 eller 9 kopper. Den kan du læse mere om her. Hvis du syntes der mangler en eller to i denne kaffeordbog, hører jeg gerne fra dig. Eller hvis du har din egen yndlingskaffe når du rejser til Italien?

kaffe på italiensk - kaffeordbog