Dildsnaps i 3 versioner, alle med en frisk og forårsagtig smag. Nemme og hurtige at lave til påskefrokosten!

dildsnapsOpskrift på klassisk dildsnaps

Ingredienser (1 flaske snaps):

15 g frisk dild (ca. 3 stilke)
1 flaske Klar vodka eller snaps – gerne økologisk
Rengjort glas med tætsluttende låg

Sådan laver du klassisk dildsnaps:

Skyl dild stænglerne og dup med tørre med et viskestykke.
Kom dilden i et rent glas med låg, jeg bruger gerne et henkogningsglas. Glasset eller flasken skal kunne rumme 1 liter.
Hæld alkohol over så dilden er dækket, så holder den sig “frisk”, mens den står og trækker.
Stil det et mørkt og køligt sted i 24 timer, jeg bruger viktualierummet, og vend gerne snapsen et par gange, så aromaen bliver blandet.
Smag på den inden filtrering. Når du er tilfreds med smagen, filtrerer du den gennem et kaffefilter, over i en rengjort flaske.
Voila! Klar til servering til påskefrokosten. Denne snaps er både nem og hurtig at lave.

HUSK kun at lave den mængde som du mener bliver drukket inden for forholdsvis kort tid. Denne snaps er en af de snapse som ikke vinder ved at blive gemt yderligere.

 

snaps med hvidløg og dild

Dildsnaps med hvidløg – nemt snaps til påskelam og påskefrokost

Ingredienser (1 flaske snaps):

½ kop dild (løst pakket)
1 fed hvidløg
70 cl snaps eller vodka (ren alkohol) – gerne økologisk
Rengjort glas med patentlåg (tætsluttende)

Sådan laver du dildsnaps med hvidløg:

Dilden skylles og duppes tør og stænglerne fjernes.
Læg dild-“bladene”, det pillede hvidløg og alkohol i en lufttæt glasbeholder. Feks et Mason glas.
Stil mørkt og køligt i 24 til 48 timer. Smag til undervejs, så du er sikker på at ramme den smag der passer dig bedst. Vend gerne snapsen et par gange, så smagen af hvidløg og dild bliver godt blandet.
Smag på den en sidste gang inden filtrering – tilfreds? Så hælder du den gennem et kaffefiler over i en rengjort flaske – med tætsluttende låg.
Nu har den en fantastisk snaps til påskelam, og der endda en påskesnaps som er nem og hurtig at lave.

 

Dildsnaps med agurk – nemt påskesnaps som passer godt til fisk, krebs og æg.

Ingredienser (1 flaske snaps):

4-5 stilke frisk dild (ca. 20 g )
1 lille til mellemstor agurk
70 cl snaps eller vodka (ren alkohol) – gerne økologisk
Et rengjort patentglas med tætsluttende låg

Sådan laver du dildsnaps med agurk:

Skyl dildstænglerne og dup dem tørre. Fjern stænglen, så du kun har “bladene” tilbage.
Agurken skrælles og skæres i skiver. Du kan undlade at skrælle agurken, men der trækker flere bitre stoffer ud i snapsen.
Det hele kommes i en glasbeholder og snapsen hældes over. Det er vigtigt at ingredienserne er dækket af vodka, for at holde det friskt.
Det hele trækker et mørkt og køligt sted i 24-48 timer, afhængig af hvilken smag du foretrækker. Smag snapsen til undervejs, så du rammer de helt rigtige smagsnuancer.
Når du syntes den er rigtig, filtreres snapsen over i en rengjort flaske, gennem et kaffefilter.
Denne snaps kan med fordel nydes afkølet.

no92.dk:
recipe image
Opskrift:
Dildsnapt - nem og hurtig at lave
Publiseret:
Forberedelsestid:
Tilberedelsestid:
Tid i alt: