Mine danske yndlings podcast dækker alt lige fra politik, marketing, satire, dokumentar – og en hel del der imellem

Jeg elsker at lytte til podcast der holder mig oplyst på både politik, underholdning, satire, kultur og som gerne må forholde sig kritisk til verdenen og hverdagen.

Jeg lader mine batterier op ved at høre en podcast mens jeg arbejder i haven, vasker gulvet, køre i bilen, går med hunden – eller bare sidder i stolen på terrassen med en kop kaffe. Ofte når jeg ikke at læse dagens avis, men mange af mine podcast råder bod på det, og giver mig indblik og udsyn om verdenen, mit fag og nye tendenser.

P1-debat:

Podcasten udkommer dagligt og tager aktuelle spørgsmål op til debat. Programmet varer i 3 kvarter, og dagens gæster altid et mix af aktuelle meningsdannere, politikere, eksperter og andre aktuelle personer som debaterer et højaktult emne.
Den kan hentes på Itunes, på Pocketcast og www.dr.dk/p1debat

Bagklog på P1:

Denne podcast er genial for mennesker som mig. Her får jeg nemlig indhentet den avislæsning jeg ikke nåede i løbet af ugen. Så hver lørdag kan jeg lytte mig til de emner som har fyldt i medierne og det bedste af det hele er at jeg får lov at være bagklog sammen med en ny gæst i studiet. Studievært er Esben Kjær og han er fantastisk til at sætte tingene lidt på spidsen – og få både mig og andre lyttere op af stolen.
Podcasaten kan hentes på Itunes, på Pocketcast og på http://www.dr.dk/p1/bagklog-pa-p1

Orientering:

Her får du dagligt en grundig opdatering på dansk og udenlandsk politik. Programmet varer 2 timer – så denne podcast er godt til den lange tur i bussen, havearbejde eller mens du laver aftensmad. Resten kan du jo så altid høre når du er gået i seng – hvis du ikke liige er i gang med en god bog. Podcasaten kan hentes på Itunes, på Pocketcast og på www.dr.dk/orientering

Videnskab.dk:

Der er ikke mange podcast om forskning og videnskab, men de findes derude. En af dem er Videnskab.dk. Jeg får tit en aha-oplevelse af at lytte til videnskab.dk-podcast. Emnerne er alt i mellem himmel og jord – og fra kultur til samfund, teknologi og naturvidenskab. Men det bliver serveret på den fede måde. Her kan alle være med, når det gælder information om nyeste forskning og du behøver ikke læse alle det teoretisk “tørre” artikler. Det hele bliver serveret som en let tilgængelig og helt-nede-på-jorden podcast.
Podcasaten kan hentes på Itunes, på Pocketcast og på http://videnskab.dk/

Cordua & Steno:

Det er borgerligt – så er det sagt! Her inviteres gæster i studiet for at diskutere politiske problemstillinger, både i indland og udland, og værterne holder sig ikke tilbage for at komme med egne personlige meninger og holdninger. Du får det råt for usødet. Heldigvis er de to værer ikke altid enige – det er dét der gør denne podcast så vanvittig interessant.
Vil du lytte med finder du den på Itunes, på Pocketcast og på http://www.radio24syv.dk/programmer/cordua-steno

Slotsholmen:

Hvordan mon hverdagen er på Christiansborg? Det får du et meget bedre indblik i når programmet “Slotsholmen” sender direkte fra kælderen under Christiansborg. Her bliver der nørdet politik! Og du har mulighed for at følge demokratiet i Danmark på aller nærmeste hold, når politikere, rådgivere og andre aktuelle gæster deltager i det åbne studie på demokratiets højborg.
Vil du også have mere baggrund om vores politikere og det danske demokrati, så lyt med på Itunes, på Pocketcast og på http://www.dr.dk/p1/slotsholmen/

Huxi og det gode gamle folketing:

Hver tirsdag formiddag kan du høre det topunderholdende program med Huxi Bach og ex-folketingspolitikere, der tager aktuelle emner fra Christiansborg under kærlig behandling. De pensionerede politikere udtaler sig om høj aktuelle forhold og trækker i deres svar og argumentationer på deres egne politikererfaringer fra deres tid på “Borgen. Her får du ofte en ærlig politisk snak, uden spindoktorer men med en personlig mening – og gode råd til de siddende Christiansborg politikere.
Vil du også høre ærlig politikersnak så tune ind på Itunes, på Pocketcast og på http://www.radio24syv.dk/programmer/huxi-og-det-gode-gamle-folketing/

Kestlers Kaffeklub:

Podcasten udgives af Politiken. Programmets koncept er ganske enkelt – der bliver kun diskuteret én politisk sag – til gengæld kan der være en eller flere gæster inviteret – og så drikkes der kaffe. Programmet varer under en halv time, så er du lige som jeg ikke helt god til at få læst dagens avis eller set nyhederne, så hør denne podcast mens du går tur med hunden. Du bliver ikke skuffet. Og kaffen…? Den kan du altid drikke på et senere tidspunkt.
Vil du lytte med finder du den på Itunes, på Pocketcas og på http://politiken.dk/podcast/Kestlers_Kaffeklub/

Interesserer du dig – lige som jeg – for markedsføring og medier? Så læs guiden til De bedste danske podcast om markedsføring